Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 for Canon.

  • Udsalg
  • 9.195,00 kr
  • Normalpris 11.995,00 kr
Inklusive moms.


Med den lysstærke telezoom SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 har Tamron skabt et objektiv, som er blevet endnu bedre til krævende action-motiver, naturfotografering og portrætter end sin allerede kompetente og populære forgænger. G2 står for Generation 2, og forbedringerne er så omfattende, at der virkelig er tale om et generationsskifte.

Udseendet er blevet endnu mere eksklusivt med metalchassis og en flot blanksort overflade. Ligesom tidligere er objektivet vejrsikret, men stativfatningen er blevet redesignet og er nu Arca Swiss-kompatibel. Den er lavet af en let magnesiumlegering, hvilket giver en lavere vægt, men bibeholder styrken.

Mere stabil ved panorering

Autofokussen, som drives af Tamrons ultralydsmotor USD (Ultrasonic Silent Drive), er blevet både hurtigere og sikrere til at stille skarpt takket være brugen af to kraftige mikroprocessorer og en finjusteret fokusalgoritme. Nærgrænsen er desuden kortet ned til 0,95 meter mod tidligere 1,3 meter.

Billedstabiliseringen, VC (Vibration Compensation), kan nu give skarpe billeder ved næsten 5 trin længere lukkertid, end man normalt kan klare på frihånd. Den har desuden fået to helt nye funktioner; den ene bruges til panorering (kun vertikale rystelser modvirkes), og den anden aktiverer først stabiliseringen ved eksponeringsøjeblikket, og bliver dermed endnu mere effektiv.

Optik til krævende sensorer

Tamron har også foretaget en gennemgang af den optiske konstruktion. Blandt objektivets 23 linseelementer er der LD- og XLD-glas (Low Dispersion respektive eXtra Low Dispersion), som forhindrer kromatisk aberration. Tamrons antirefleksbehandling eBand Coating modvirker strejflys og sløring. Resultatet er større kontrast og opløsning og et generelt bedre skarphedsindtryk tilpasset nutidens meget pixeltætte billedsensorer.

Også tegning af uskarphed, "bokeh", er forbedret i hele brændviddeområdet og gør Tamrons nye telezoom endnu mere egnet til portræt- og bryllupsfotografering end sin forgænger. Slutteligt er frontlinsen blevet behandlet med vand- og fedtafvisende fluorid, som gør den nemmere at rengøre.

Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 er kompatibel med telekonverterne TC-X14 og TC-X20, som øger brændvidden med 1,4x, hhv. 2x. Sidstnævnte forvandler objektivet til en telezoom på 140-400mm F/5.6 med bibeholdt autofokus på mange SLR-kameraer.
Filterstørrelse: 77 mm